Åbningstider:
Mandag: 8 - 15
Tirsdag: 8 - 15
Onsdag: 10 - 18.30
Torsdag: 8.30 - 15
Telefontid:
Man, tir, tor: 9 - 14
ons: 10 - 16
Dog er telefonen lukket mellem
kl. 12 - 12.30
Telefon: 5853 1103
Fax: 5852 1104
Adresse:
Ndr. Stationsvej 18B, 4200 Slagelse
Mandag: 8 - 15
Tirsdag: 8 - 15
Onsdag: 10 - 18.30
Torsdag: 8.30 - 15
Telefontid:
Man, tir, tor: 9 - 14
ons: 10 - 16
Dog er telefonen lukket mellem
kl. 12 - 12.30
Telefon: 5853 1103
Fax: 5852 1104
Adresse:
Ndr. Stationsvej 18B, 4200 Slagelse
ADHD
Hvad er ADHD?
ADHD står for "Attention Deficit Hyperactivity Disorder" og er en adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelse. Andre betegnelser, som anvendes eller har været anvendt, er DAMP (Deficits in Attention, Motor control and Perception) og hyperkinetisk syndrom.
Hvordan opleves ADHD? Børn med ADHD har særlige vanskeligheder, der først og fremmest viser sig ved problemer omkring opmærksomhed, koncentrationsevne og social adfærd. De er hyperaktive, afledes let og har motoriske vanskeligheder i større eller mindre grad. De er urolige, handler impulsivt og føler sig frustrerede. Dette kan i visse tilfælde resultere i problemer med at fungere socialt og i en adfærd, der bærer præg af manglende forståelse for sammenhæng mellem handling og konsekvens. En mindre gruppe af børn med ADHD vil udvikle tics (ufrivillige trækninger i muskulaturen, ofte i ansigtet eller hals-/skuldreregionen), tvangstanker og tvangshandlinger. Epilepsi og autisme kan i sjældne tilfælde optræde samtidig med ADHD.
Adfærdsmønstre:
Flere af nedenstående adfærdsmønstre ses hos børn med ADHD:
HOVEDPROBLEMET: Opmærksomhedsforstyrrelse = koncentrationsproblemer= let afledelighed. Afledes konstant af alt muligt andet. Det kan være andres handlinger eller andre ting og det kan være egne tanker, der flyver og farer rundt i hovedet.
Nogle børn og unge har "Stille ADHD" hvor der ikke er uro, men blot koncentrationsproblemer. Koncentrationen holdes kun i få sekunder. Nedsat arbejdshukommelse. Kan kun rumme én besked ad gangen. Glemmer alt udover én besked og kan af og til også glemme denne ene besked eller opgave efter kort tid.
● Højt aktivitetsniveau
● Problemer med at sidde stille i længere tid
● Uro og rastløshed
● Vanskelighed ved at slappe af/koble fra (undtagen computer og TV).
● Manglende selvkontrol
● Indlæringsvanskeligheder bogligt eller socialt.
● Motoriske problemer hos nogle (klodsethed)
● Impulsivitet (handler først, tænker bagefter)
● Problemer med at koncentrere sig om én ting ad gangen
● Problemer med at flytte fokus fra én aktivitet til en anden
● Lavt selvværd
● Lavt frustrationsniveau
● Lav tolerancetærskel forståelse for konsekvens af egne handlinger
● Manglende indlevelsesevne (for hurtigt videre med noget andet).
Hvordan opstår ADHD?
90 % arver ADHD fra en af forældrene. Voksne med ADHD er tit oversete. Der har været mange teorier fremme om årsagerne til ADHD. Tidligere troede man fejlagtigt, at problemerne skyldtes skader på hjernen. I dag ved man, at det drejer sig om medfødte funktionsforstyrrelser i bestemte områder i hjernen. Specielt 2 områder er påvirkede - dels et område i bunden af hjernen, hvorfra vågenhed reguleres, dels hjernens pandelapper, som hæmmer impulser samt styrer og målretter adfærden.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen ADHD stilles efter en omfattende tværfaglig undersøgelse, som bl.a. indbefatter optagelse af sygehistorie og udviklingsbeskrivelse, bedømmelse af motorik, koncentrationsevne og modenhed.
Der bør også foretages en psykologisk undersøgelse, hvor man vurderer intelligensniveau, sprogudvikling og eventuelle indlæringsvanskeligheder.
Man vil tilstræbe at observere barnet både i hjem, skole og institution, da det er afgørende for diagnosen, at problemerne optræder i flere sammenhænge. Hvis et barns forældre, lærere, pædagoger eller andre, der står barnet nært, bemærker markante opmærksomhedsforstyrrelser, vil det være tilrådeligt at søge hjælp hos den praktiserende læge eller ved kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).
Hvordan behandles ADHD?
1. Fælles forståelse
Det er vigtigt at forstå fra starten at et barn med ADHD ikke er uartigt eller uopdragent. ADHD er et handicap, og første del af behandlingen går derfor ud på at sikre, at alle omkring barnet forstår dette. En god indsigt i sygdommen og dens årsager vil bidrage til at reducere skyldfølelsen hos forældrene og sikre engagement i den videre behandling. Det er vigtigt, at omgivelserne inddrages fra starten - ikke kun forældre og søskende, men også bedsteforældre, lærere, pædagoger mv.
2. Rådgivning og støtte
Hjem, skole, institution, SFO etc. skal rådgives grundigt i, hvordan barnet skal mødes. Først og fremmest skal det sikres en tryg, forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Det er vigtigt med gode arbejdsrutiner, enkle regler og overkommelige opgaver. I skolen kan barnet beskyttes mod unødig uro og forstyrrelser med en afskærmet arbejdsplads og en varieret og struktureret undervisning med hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Hjemme er det fordelagtigt med en rolig og struktureret hverdag med f.eks. faste spise- og sovetider. I det hele taget er det hensigtsmæssigt at være konsekvent - og ikke mindst rose og opmuntre barnet og give belønning. Alle mennesker - også børn, med ADHD skal føle sig værdsat og anerkendt - også i de kritiske situationer.
3. Sociale foranstaltninger
Børn med ADHD hører under kommunernes socialforvaltning, hvor de får en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Sammen med familien vurderes det, om barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. F.eks. kan nogle børn med ADHD i en periode have behov for en tættere kontakt med én af forældrene. I de tilfælde kan nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste være en mulighed. I andre tilfælde kan de være mere hensigtsmæssigt at støtte barnet i skolen eller institutionen, hvor dets sociale kompetencer bedre kan udvikles. I så fald kan der søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet kan henvises til en institution med særlige ressourcer på området. Aflastning af familien i hjemmet (børnepasning, rengøring, m.m.) er også en mulighed, eller man kan søge om aflastning i en plejefamilie i enkelte weekender i særligt belastede perioder.
4. Medicin Forståelse for barnet og dets vanskeligheder samt nødvendig støtte i undervisning og fritid skal være på plads, inden medicinsk behandling kommer i betragtning. Medicin til børn har tidligere været kontroversielt og ofte været debateret, men den nye viden slår fast, at behandling med medicin er et af de vigtigste tiltag ved ADHD. Medicinsk behandling må aldrig stå alene, og beslutningen omkring og vurderingen af omfanget af behandlingen bør foretages i samarbejde med en specialist.
Hvad med fremtiden?
Et barn med ADHD møder forståeligt nok en del problemer i hverdagen. Et af de største er dog omgivelsernes ofte manglende forståelse for barnets situation. Mødes et barn med ADHD konstant af irettesættelse, fordømmelse og afvisning, nedbrydes selvværdet og yderligere uhensigtsmæssig adfærd kan blive resultatet. Det er særdeles vigtigt, at det negative mønster brydes i tide, så barnet ikke vokser op med en følelse af at være "anderledes", "forkert" eller "uønsket". Noget tyder på, at børnene - senere de unge med ADHD - får bedre forudsætninger for en god fremtid, hvis de støttes i at fastholde skole, uddannelse og gode sociale relationer. En effektiv og målrettet behandling barndommen igennem - og for knapt halvdelens vedkommende måske også et stykke ind i voksenlivet - øger mulighederne for et godt resultat.
Hvordan opleves ADHD? Børn med ADHD har særlige vanskeligheder, der først og fremmest viser sig ved problemer omkring opmærksomhed, koncentrationsevne og social adfærd. De er hyperaktive, afledes let og har motoriske vanskeligheder i større eller mindre grad. De er urolige, handler impulsivt og føler sig frustrerede. Dette kan i visse tilfælde resultere i problemer med at fungere socialt og i en adfærd, der bærer præg af manglende forståelse for sammenhæng mellem handling og konsekvens. En mindre gruppe af børn med ADHD vil udvikle tics (ufrivillige trækninger i muskulaturen, ofte i ansigtet eller hals-/skuldreregionen), tvangstanker og tvangshandlinger. Epilepsi og autisme kan i sjældne tilfælde optræde samtidig med ADHD.
Adfærdsmønstre:
Flere af nedenstående adfærdsmønstre ses hos børn med ADHD:
HOVEDPROBLEMET: Opmærksomhedsforstyrrelse = koncentrationsproblemer= let afledelighed. Afledes konstant af alt muligt andet. Det kan være andres handlinger eller andre ting og det kan være egne tanker, der flyver og farer rundt i hovedet.
Nogle børn og unge har "Stille ADHD" hvor der ikke er uro, men blot koncentrationsproblemer. Koncentrationen holdes kun i få sekunder. Nedsat arbejdshukommelse. Kan kun rumme én besked ad gangen. Glemmer alt udover én besked og kan af og til også glemme denne ene besked eller opgave efter kort tid.
● Højt aktivitetsniveau
● Problemer med at sidde stille i længere tid
● Uro og rastløshed
● Vanskelighed ved at slappe af/koble fra (undtagen computer og TV).
● Manglende selvkontrol
● Indlæringsvanskeligheder bogligt eller socialt.
● Motoriske problemer hos nogle (klodsethed)
● Impulsivitet (handler først, tænker bagefter)
● Problemer med at koncentrere sig om én ting ad gangen
● Problemer med at flytte fokus fra én aktivitet til en anden
● Lavt selvværd
● Lavt frustrationsniveau
● Lav tolerancetærskel forståelse for konsekvens af egne handlinger
● Manglende indlevelsesevne (for hurtigt videre med noget andet).
Hvordan opstår ADHD?
90 % arver ADHD fra en af forældrene. Voksne med ADHD er tit oversete. Der har været mange teorier fremme om årsagerne til ADHD. Tidligere troede man fejlagtigt, at problemerne skyldtes skader på hjernen. I dag ved man, at det drejer sig om medfødte funktionsforstyrrelser i bestemte områder i hjernen. Specielt 2 områder er påvirkede - dels et område i bunden af hjernen, hvorfra vågenhed reguleres, dels hjernens pandelapper, som hæmmer impulser samt styrer og målretter adfærden.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen ADHD stilles efter en omfattende tværfaglig undersøgelse, som bl.a. indbefatter optagelse af sygehistorie og udviklingsbeskrivelse, bedømmelse af motorik, koncentrationsevne og modenhed.
Der bør også foretages en psykologisk undersøgelse, hvor man vurderer intelligensniveau, sprogudvikling og eventuelle indlæringsvanskeligheder.
Man vil tilstræbe at observere barnet både i hjem, skole og institution, da det er afgørende for diagnosen, at problemerne optræder i flere sammenhænge. Hvis et barns forældre, lærere, pædagoger eller andre, der står barnet nært, bemærker markante opmærksomhedsforstyrrelser, vil det være tilrådeligt at søge hjælp hos den praktiserende læge eller ved kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).
Hvordan behandles ADHD?
1. Fælles forståelse
Det er vigtigt at forstå fra starten at et barn med ADHD ikke er uartigt eller uopdragent. ADHD er et handicap, og første del af behandlingen går derfor ud på at sikre, at alle omkring barnet forstår dette. En god indsigt i sygdommen og dens årsager vil bidrage til at reducere skyldfølelsen hos forældrene og sikre engagement i den videre behandling. Det er vigtigt, at omgivelserne inddrages fra starten - ikke kun forældre og søskende, men også bedsteforældre, lærere, pædagoger mv.
2. Rådgivning og støtte
Hjem, skole, institution, SFO etc. skal rådgives grundigt i, hvordan barnet skal mødes. Først og fremmest skal det sikres en tryg, forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Det er vigtigt med gode arbejdsrutiner, enkle regler og overkommelige opgaver. I skolen kan barnet beskyttes mod unødig uro og forstyrrelser med en afskærmet arbejdsplads og en varieret og struktureret undervisning med hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Hjemme er det fordelagtigt med en rolig og struktureret hverdag med f.eks. faste spise- og sovetider. I det hele taget er det hensigtsmæssigt at være konsekvent - og ikke mindst rose og opmuntre barnet og give belønning. Alle mennesker - også børn, med ADHD skal føle sig værdsat og anerkendt - også i de kritiske situationer.
3. Sociale foranstaltninger
Børn med ADHD hører under kommunernes socialforvaltning, hvor de får en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Sammen med familien vurderes det, om barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. F.eks. kan nogle børn med ADHD i en periode have behov for en tættere kontakt med én af forældrene. I de tilfælde kan nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste være en mulighed. I andre tilfælde kan de være mere hensigtsmæssigt at støtte barnet i skolen eller institutionen, hvor dets sociale kompetencer bedre kan udvikles. I så fald kan der søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet kan henvises til en institution med særlige ressourcer på området. Aflastning af familien i hjemmet (børnepasning, rengøring, m.m.) er også en mulighed, eller man kan søge om aflastning i en plejefamilie i enkelte weekender i særligt belastede perioder.
4. Medicin Forståelse for barnet og dets vanskeligheder samt nødvendig støtte i undervisning og fritid skal være på plads, inden medicinsk behandling kommer i betragtning. Medicin til børn har tidligere været kontroversielt og ofte været debateret, men den nye viden slår fast, at behandling med medicin er et af de vigtigste tiltag ved ADHD. Medicinsk behandling må aldrig stå alene, og beslutningen omkring og vurderingen af omfanget af behandlingen bør foretages i samarbejde med en specialist.
Hvad med fremtiden?
Et barn med ADHD møder forståeligt nok en del problemer i hverdagen. Et af de største er dog omgivelsernes ofte manglende forståelse for barnets situation. Mødes et barn med ADHD konstant af irettesættelse, fordømmelse og afvisning, nedbrydes selvværdet og yderligere uhensigtsmæssig adfærd kan blive resultatet. Det er særdeles vigtigt, at det negative mønster brydes i tide, så barnet ikke vokser op med en følelse af at være "anderledes", "forkert" eller "uønsket". Noget tyder på, at børnene - senere de unge med ADHD - får bedre forudsætninger for en god fremtid, hvis de støttes i at fastholde skole, uddannelse og gode sociale relationer. En effektiv og målrettet behandling barndommen igennem - og for knapt halvdelens vedkommende måske også et stykke ind i voksenlivet - øger mulighederne for et godt resultat.
© by Morten Gervil
Børne- og allergiklinikken i Slagelse
