Kontakt
Sdr. Stationsvej 41, st.
4200 Slagelse
Tlf: 58531103
Fax: 58521104
Åbningstider
Mandag 8.30 - 15
Tirsdag 8.30 - 15
Onsdag 8.30 - 17.30
Torsdag 8.30 - 15
Hvad er astma
Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse i luftrørene, som giver åndenød og hoste.
Børn og unge med astma har kronisk betændelse i lungerne, dvs. at der er betændelse, selv når barnet ikke har anfald.
Ved astmaanfald er luftrørene forsnævret. Forsnævringen skyldes både kramper i musklerne uden om luftrørene og betændelse i luftrørenes slimhinde. Betændelsen får slimhinden til at hæve, og der dannes mere slim. Luftrørene bliver derfor lukket til, ligesom når næsen er stoppet ved forkølelse.
Vi kender ikke årsagen til betændelsen i luftrørene, men det skyldes ikke bakterier eller virus, og det kan ikke behandles med penicillin. Vi ved, at astmabetændelsen er kronisk, dvs. der er også betændelse, når barnet ikke har anfald. Og vi ved, at den er skadelig for luftvejene.
Astma kan være en alvorlig sygdomstilstand i lungerne, der kræver behandling. Hvis børn med astma ikke får en effektiv behandling, er luftvejene meget sarte for irritation. På længere sigt giver den ubehandlede betændelsestilstand risiko for kronisk dårlig lungefunktion. Derfor har astma stor betydning for børnenes sundhedstilstand og livskvalitet.
Årsager
Virus, tobak og allergi er de vigtigste kendte faktorer, der udløser og vedligeholder astma.
Ofte starter astmasymptomerne med en svær virusinfektion i lungerne. Det sker ofte i forbindelse med start i vuggestue.
Udvikling af allergi kan ofte igangsætte astma. I skolealderen er allergi en af de hyppigste årsager til, at sygdommen bryder ud.
Passiv tobaksrygning er en meget vigtig faktor.
Infektioner, tobak og allergi er altså de mest almindelige udløsende årsager til astma hos børn der har arvet anlægget. Derfor skal man forsøge at undgå de forhold, der kan fremprovokere udviklingen af astma hos arveligt disponerede børn.
Infektioner, tobak og allergi er også de væsentligste faktorer som vedligeholder sygdommen og fremkalder anfald.
Selvom børn med astma kan behandles både effektivt og sikkert med medicin, er det vigtigt at være opmærksom på barnets miljø og sørge for, at det ikke udsættes for de miljømæssige risikofaktorer, der kan udløse og vedligeholde barnets astma. I mange tilfælde kan sygdommen mildnes, hvis man tager fornuftigt hensyn til tobak, virus og allergi.
Telefontid
Tlf: 58531103
Mandag 9 - 12
Tirsdag 9 - 12
Onsdag 9 - 12
Torsdag 9 - 12
Ved behov for at aflyse en tid udenfor vores normale telefontid kan der døgnet rundt ringes til vores telefonsvarer på tlf: 52 69 02 61 og indtales en besked. Man kan ikke få en ny tid via telefonsvareren.
Hvis man er i et forløb hos May kan hun kontaktes på tlf: 61 16 49 10
Ferie og lukkedage
Juleferie
Fredag d. 20. dec 2024 til
tors d. 2. jan
2025
Klinikken er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel
Børnelæge⎪allergiklinik Morten Gervil | Sdr. Stationsvej 41, st | 4200 Slagelse | Tlf: 58531103